Fly
SAS lancerer nye langdistanceflyvninger til USA
Tre nye planlagte ruter til USA betyder, at det at være skandinavisk rejsende - såvel som en rejsende til Skandinavien - bliver bedre og bedre. Fra 2016 vil SAS tilbyde direkte ruter til Los Angeles og Miami og øge antallet af afgange for andre udvalgte ruter.
Ifølge Simon Hansen, Vice President for Network and Partnerships hos SAS, er "Los Angeles og Miami to af de mest efterspurgte amerikanske byer blandt skandinaviske rejsende. Både det sydlige Californien og Florida er stærke markeder for fritidsrejser og blomstrende forretningscentre med en vigtig økonomisk vækst".
Det første fly fra Stockholm til Los Angeles letter den 14. marts 2016 og derefter dagligt henover sommeren. Henover vinteren vil der være fem til seks ugentlige afgange. I efteråret 2016 vil SAS tilbyde afgange til Miami fra Oslo og København.
SAS øger også antallet af afgange fra Stockholm til New York og Chicago, Oslo til New York og København til Shanghai. Det betyder, at SAS i 2016 vil tilbyde mere end 330.000 ekstra pladser på sine interkontinentale ruter - og dermed give skandinaviske rejsende endnu flere muligheder.
Publiceret: 18 februar, 2016
Mest læste
Mest læste
ANNONCE