Livsstil
Modens badboy på V&A Museum i London
Modeskaberen Alexander McQueen (1969–2010) var haute couturens badboy, og måske huskes han mere for sine sort-hvide tørklæder med print af kranier end for den udsøgte skrædderkunst, som han lærte at mestre på Savile Row.
Udstillingen, som åbner den 14. marts i London, er en blanding af mode, musik og arkitektur. McQueen elskede glamour og forfald og brugte kranier som en af sine signaturer, men han var også teknisk en mester, som legede med forestillinger om død og livet efter døden i teatralske iscenesættelser. Hans mest spektakulære modeshow på catwalken, VOSS, viste en kvinde i et glasbur, hvor det sværmede med møl.
Ni dage efter at hans mor var død af kræft, fandt man manden, som fire gange var blevet udnævnt til British Designer of the Year – død efter selvmord i sin eksklusive Mayfair-lejlighed. Han efterlod 80.000 dollars til sine hunde. Hans sidste kollektion blev efter hans død vist for nogle få udvalgte moderedaktører på modeugen i Paris i marts 2010.
Mere om udstillingen: vam.ac.uk
Tekst: Emma Olsson
Publiceret: 5 februar, 2016
Book flybillet
Brug dine point
Fra30 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE