/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

«I stedet for»-guiden til Paris

Paris er en af verdens mest besøgte byer, så der er en god chance for, at du allerede har besøgt Eiffeltårnet. Drømmer du om at opleve byen langt fra de største turistattraktioner, så er her en alternativ guide.

Foto: Shutterstock

I stedet for Eiffeltårnet: Parc de Belleville

I stedet for Eiffeltårnet, kan du besøge parken "Parc de Belleville", og opdage det mindre kendte og gamle parisiske arbejderkvarter Belleville med kulturer fra hele verden, fremadstormende kunst, økologisk mad og grønne åndehuller. Fra toppen af parken er der ved solnedgang en storslået panoramaudsigt over Paris med Eiffeltårnet i det fjerne. Og du slipper for at betale entré eller stå i lange køer.

Parc de Belleville

47 Rue des Couronnes, Paris

Vis på kort

Foto: Shutterstock

I stedet for steak frites: japansk cuisine

I Rue Sainte-Anne ligger de japanske restauranter tæt, her bor mange japanere og området bliver også kaldt for Paris' Lille Japan. Rue Sainte-Annes stolthed er den lille restaurant, Kunitoraya, der serverer "udon", tykke japanske hvedenudler i en brandvarm suppe. Du skal dog være forberedt på lange køer foran de mere populære spisesteder. En god idé tip er at gå efter en sen frokost eller tidlig middag.

Udon bistro Kunitoraya

1 Rue Villedo, Paris

Vis på kort

Foto: Epices Roellinger

I stedet for Michelin-restaurant: kryddeributikken Epices Roellinger.

Paris er fyldt med michelinrestauranter. Men en af de helt store gourmetdestinationer er Epices Roellinger, kryddeributikken, der er ejet af den franske kok Olivier Roellinger. Tilbage i 1982 åbnede han restauranten Les Maisons de Bricourt i sin barndomsby i Bretagne. 
I 2006 fik restauranten tre michelinstjerner. Men blot to år senere sagde Roellinger farvel til michelinstjernerne til fordel for et roligere liv. Han dedikerer nu sin tid på at finde udsøgte krydderier fra hele verden. Resultaterne af hans rejser kan købes i Epices Roellinger.

Epices Roellinger

51 bis Rue Sainte-Anne, Paris

Vis på kort

Foto: Gautier Salles / Unsplash

I stedet for Versailles: landsbyen Giverny.

Ca. halvanden times kørsel fra Paris ligger den lille landsby Giverny, hvor maleren Claude Monet boede i halvdelen af sit liv og malede nogle af sine bedste malerier. Her finder du Monets berømte åkander. Besøg haven om foråret og oplev Monets klassiske levende blå og lilla nuancer. Besøg haven om efteråret og oplev et orgie af lige så levende gule og orange farver. Hvis du føler trang til at komme lidt ud af storbyen, så skift Paris’ grå asfalt ud med en af klodens mest afbildede haver.

Fondation Monet in Giverny

84 Rue Claude Monet, Giverny

Vis på kort

Foto: Shutterstock

I stedet Tuileriene: gå tur i Bois de Vincennes

Nyd roen i Bois de Vincennes-parken, hvis du trænger til et afbræk fra Paris.Det er her de lokale tager hen, når de vil have frisk luft og natur. Er du på udkig efter fred og ro, vil cykle, løbe, ride eller klatre, så er et besøg i Bois de Vincennes oplagt. Tag metroen til den østlige del af Paris, hvor Bois de Vincennes ligger. Kig forbi ostehandleren Bruno Collet ved metrostationen, hvor du kan købe lidt lækkert til picnickurven. Hvis du har lyst til en lille sejltur, så lej en robåd ved Lac Daumesnil, tag picnickurven med og ro ud i søen for at udforske øen i dens midte. Her kan du nyde din picnic ved øens Temple d'Amour.

Bois de Vincennes

46 Route de la Pyramide, Paris

Vis på kort

Foto: Shutterstock

I stedet for Galeries Lafayette: Marché aux Puces de Saint-Ouen.

Marché aux Puces de Saint-Ouen er efter sigende verdens største loppemarked, der officielt har ligget ved Clignancourt siden 1885. Du kan gå på opdagelse i mere end 2.000 boder, der sælger alt fra lækre antikviteter, kunstgenstande, moderne design, porcelæn, køkkenting og meget mere. Marché aux Puces har åbent lørdag til mandag, men mange boder er lukkede om mandagen, så kom tidligt i weekenden, hvis du vil gøre et godt fund. Her kan du finde en unik souvenir til en god pris, og husk at handle – der kan altid pruttes om prisen.

Les Puces de Saint-Ouen

Saint-Ouen, Paris

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk